Som psykolog møder jeg mennesker i alle aldre, der sidder fast. Murret inde i sig selv. Forhindret i at leve, som de drømmer om. Kede, utilfredse, bange i sindet.

Min opgave er at hjælpe dem med at forstå og nedbryde de barrierer, der spænder ben. At styrke mennesker i at tage ansvar og træffe valg, som giver retning og mening i deres eget liv.

Efter fire år i kommunalpolitik genkender jeg noget af det samme i vores kommune. Også her er der barrierer, som bremser konstruktive tanker og energi. Ofte i form af systemer, vanetænkning og en grundantagelse om, at det offentlige bedst ved, hvad der er godt for borgerne.

Det er jeg slet ikke enig i.

Hverken en psykolog eller politiker bør tage ansvaret fra andre mennesker. Derfor mener jeg også, at det offentlige skal træde et skridt tilbage i velfærden.

Det er ikke velfærd, at vi årligt bruger en halv million skattekroner på DVD'er til bibliotekerne. Og kommunens mange sociale tilbud til trods, møder jeg ældre mennesker, der lever isoleret. Vi fylder hylderne, sætter flueben, men glemmer at se hverdagens behov i øjnene.

Potentialet er der allerede. I foreningerne. I lokalsamfundene. På arbejdspladserne. Hos den enkelte borger, der rejser sig og løser noget, fordi det trænger. Den energi skal vi i langt højere grad støtte – ikke styre.

Her tænker jeg især på de frivillige kræfter i samfundet. Der er en rigdom af gode idéer og initiativer, som mangler hjælp til at koordinere, skaffe brugbar viden, bedre faciliteter og økonomi.

Det kræver så, at vi rydder vejen for langsom sagsbehandling og bøvlede regler i Gentofte Kommune og gør initiativ og virkelyst let – med konkrete forslag, som du finder her på siden.

Jeg ønsker, at vi sætter mennesker fri, og at vi bestyrker vores mange fællesskaber i at gøre hverdagen bedre. Så tillid og tilgængelighed erstatter offentlig detailstyring.

For løsningerne skal findes, hvor livet leves. Og hvor ansvaret ikke tages fra mennesket.

Dét er politik, du mærker.