Unge pårørende
24. februar 2026
Mange børn lærer tidligt at lytte efter, hvordan mor eller far åbner hoveddøren. Smækker de den? Dumpes skoene i entreen? Den slags sætter sig. Som angst. Som skam. Som øget risiko for selv at udvikle misbrug senere i livet.
I dag vokser 10 procent op i et hjem med misbrug, og mellem 10 og 20 procent af den danske befolkning er pårørende til en misbruger.
Jeg er selv barn af en misbruger. Først som voksen forstod jeg, at det ikke var mig, der var forkert. Ingen greb mig, da jeg havde allermest brug for det. Det kostede dyrt i selvværd, relationer og retning.
I dag siger loven, at kommunerne skal hjælpe efter behov. Problemet er, at hjælpen ofte kommer for sent. Når et barn rækker ud, skal det ikke mødes med et kønummer.
Derfor vil jeg arbejde for en behandlingsgaranti for unge pårørende til alkohol- og stofmisbrugere.
Man skal kunne få anonym rådgivning, støtte og relevant behandling uden forældres samtykke – så vidt muligt inden 14 dage og senest inden 30 dage.
Tidlig indsats kan knække den negative sociale arv og give børn bedre muligheder, end mange af os fik.