Senere mødetid for unge
"Teenagere er dovne."
Den fordom hører jeg alt for tit. Men den beror på en misforståelse.
I puberteten ændrer unges biologi sig. Hormonerne raser, bumser driller og håret vokser frem mærkelige steder.
De unges døgnrytme forskydes, så de naturligt falder senere i søvn og først bliver søvnige senere på aftenen. Det er veldokumenteret – også i kulturer uden skærme og smartphones.
Helt teknisk skyldes det ændringer i søvnbehov og - struktur i teenageårene, hvor især den dybe søvn forskydes til de tidlige morgentimer.
Derfor er løsningen ikke bare at bede unge om at “gå tidligere i seng”. Når vi tvinger dem tidligt op, er det den mest værdifulde søvn, de mister.
For lidt søvn har konsekvenser. Det går ud over indlæring, koncentration og følelsesmæssig regulering. Det øger sårbarheden over for stress, tristhed og konflikter – både i skolen og derhjemme. Som psykolog har jeg set det igen og igen.
Derfor giver det også mening, når viden bliver omsat til handling. Som lokalpolitiker har jeg været med til at give skolerne et økonomisk incitament til at tilrettelægge skoledagen anderledes. Den mulighed har Hellerup Skole grebet. Sammen med en række tiltag – herunder fokus på søvn og skærmvaner – har skolen flyttet mødetiden i udskolingen fra kl. 8 til kl. 9.
Resultaterne taler for sig selv: Andelen af udskolingselever, der får mindst otte timers søvn på en skoledag, er steget fra 66 procent i november 2024 til 91 procent i november 2025. Samtidig er andelen af elever, der ikke er i risiko for depression eller langvarig stress, steget fra 77 til 92 procent. Det er en markant forbedring i en hel elevgruppes mentale sundhed på under et år. Det er ikke små justeringer – det er reel forbedring af unges hverdag.
Det vigtige her er ikke én bestemt model, men princippet: Når vi indretter skoledagen efter viden om unges udvikling, får vi både bedre trivsel og bedre forudsætninger for læring. Og vi kan gøre det uden detailstyring, uden nye krav og uden at gøre skolen mere rigid.
Det kan gøres lokalt – men det sker for sjældent. Derfor bør vi give nationale incitamenter, der gør det attraktivt for flere skoler at afprøve senere mødetider i udskolingen. Det er et simpelt greb. Men det kan gøre en stor forskel.
For lidt søvn har konsekvenser. Det går ud over indlæring, koncentration og følelsesmæssig regulering. Det øger sårbarheden over for stress, tristhed og konflikter – både i skolen og derhjemme. Som psykolog har jeg set det igen og igen.
Derfor giver det også mening, når viden bliver omsat til handling. Som lokalpolitiker har jeg været med til at give skolerne et økonomisk incitament til at tilrettelægge skoledagen anderledes. Den mulighed har Hellerup Skole grebet. Sammen med en række tiltag – herunder fokus på søvn og skærmvaner – har skolen flyttet mødetiden i udskolingen fra kl. 8 til kl. 9.
Resultaterne taler for sig selv: Andelen af udskolingselever, der får mindst otte timers søvn på en skoledag, er steget fra 66 procent i november 2024 til 91 procent i november 2025. Samtidig er andelen af elever, der ikke er i risiko for depression eller langvarig stress, steget fra 77 til 92 procent. Det er en markant forbedring i en hel elevgruppes mentale sundhed på under et år. Det er ikke små justeringer – det er reel forbedring af unges hverdag.
Det vigtige her er ikke én bestemt model, men princippet: Når vi indretter skoledagen efter viden om unges udvikling, får vi både bedre trivsel og bedre forudsætninger for læring. Og vi kan gøre det uden detailstyring, uden nye krav og uden at gøre skolen mere rigid.
Det kan gøres lokalt – men det sker for sjældent. Derfor bør vi give nationale incitamenter, der gør det attraktivt for flere skoler at afprøve senere mødetider i udskolingen. Det er et simpelt greb. Men det kan gøre en stor forskel.