Lav, enkel skat
Danmark er blevet en nation af deltidseksperter i regler, blanketter og fradrag.
Selv som økonom må jeg indrømme, at skattesystemet i dag er uigennemskueligt. Bare det at kende de forskellige beløbsgrænser afhænger af, om indkomsten er løn, kapital eller fradrag.
Det er i sig selv et problem, men stopper ikke dér.
Som liberal tror jeg på, at mennesket har en værdi i sig selv og kommer før systemet. Skattemæssigt betyder det, at ingen bør tvinges til at afstå mere end halvdelen af sin indtjening. Et værdimæssigt og praktisk udgangspunkt.
Det understøttes af Laffer-kurven nederst på siden her, som viser, at statens samlede skatteindtægter kan blive mindre, når skatten bliver for høj. Meget høje marginalskatter får mennesker til at arbejde mindre, flytte indkomst eller ændre adfærd. Topskat og top-top-skat er eksempler på skatter, der ikke leverer det, de lover.
Men økonomi er kun den ene side af mønten.
Som psykolog ved jeg, at et af vores vigtigste psykologiske behov er autonomi – følelsen af at være i førersædet i sit eget liv. Når staten tager mere og mere og giver noget tilbage gennem støtteordninger og bureaukrati, mister mange netop den følelse. Det skaber ikke tryghed. Det skaber passivitet.
Vi risikerer et samfund, hvor flere begynder at spørge, hvad de kan få fra staten, i stedet for hvad de selv kan bidrage med. Det er ikke frihed. Det er spild af tid og energi – og det berøver os vores handlekraft.
Når der opkræves skat, forsvinder der samtidig store ressourcer i administration og bureaukrati. Betaler jeg 100 kroner i skat, går en betydelig del til opkrævning, kontrol og administration, før pengene overhovedet når fællesskabet. Og nogle af de samme penge sendes senere retur gennem støtteordninger som for eksempel børnepenge. Kort sagt: Vi sender vores egne penge rundt i systemet og ansætter flere til at administrere dem.
Ineffektivt og ulogisk. Og det tager frihed og handlekraft fra mennesker.
En lav, enkel skat betyder
Systemet er skabt af mennesker og skal arbejde for mennesker. Vi skal styrke friheden i samfundet og få større handlekraft tilbage.
Det understøttes af Laffer-kurven nederst på siden her, som viser, at statens samlede skatteindtægter kan blive mindre, når skatten bliver for høj. Meget høje marginalskatter får mennesker til at arbejde mindre, flytte indkomst eller ændre adfærd. Topskat og top-top-skat er eksempler på skatter, der ikke leverer det, de lover.
Men økonomi er kun den ene side af mønten.
Som psykolog ved jeg, at et af vores vigtigste psykologiske behov er autonomi – følelsen af at være i førersædet i sit eget liv. Når staten tager mere og mere og giver noget tilbage gennem støtteordninger og bureaukrati, mister mange netop den følelse. Det skaber ikke tryghed. Det skaber passivitet.
Vi risikerer et samfund, hvor flere begynder at spørge, hvad de kan få fra staten, i stedet for hvad de selv kan bidrage med. Det er ikke frihed. Det er spild af tid og energi – og det berøver os vores handlekraft.
Når der opkræves skat, forsvinder der samtidig store ressourcer i administration og bureaukrati. Betaler jeg 100 kroner i skat, går en betydelig del til opkrævning, kontrol og administration, før pengene overhovedet når fællesskabet. Og nogle af de samme penge sendes senere retur gennem støtteordninger som for eksempel børnepenge. Kort sagt: Vi sender vores egne penge rundt i systemet og ansætter flere til at administrere dem.
Ineffektivt og ulogisk. Og det tager frihed og handlekraft fra mennesker.
En lav, enkel skat betyder
- et langt simplere og gennemsigtigt skattesystem
- færre satser, fradrag og særregler
- mere logik og overskuelighed
Systemet er skabt af mennesker og skal arbejde for mennesker. Vi skal styrke friheden i samfundet og få større handlekraft tilbage.
Lafferkurven.